Inde i Tokyo: En fotografs syn

Inde i Tokyo: En fotografs syn

Skrevet til MCP-handlinger af Dave Powell, en fotograf, der bor i Tokyo, Japan

Det har været surrealistisk de sidste par dage for os, der bor i Tokyo. Jeg kan kun forestille mig, at det er meget sværere for dem, der bor i de dele af Japan, der var meget mere berørt af begivenhederne i de seneste dage. Jeg har boet i Tokyo i 10 år, og jordskælv er bare en del af det daglige liv. Typisk er der lidt raslende, nogle ryster, du er lidt ubehagelig, men så går det relativt hurtigt. Et par sekunder inde i denne var det tydeligt af den stigende kraft, at den var meget anderledes, og i styrke 9.0 var den nede skræmmende.

Jeg holder meget på telefonen for mit job og bruger meget tid på at se ud af vinduet på mit kontor på 26. sal i Shinjuku, (Tokyo, Japan). Et par minutter efter jordskælvet var dette udsigten ud af mit vindue. Nogen var nede på gaden og fangede en video af min kontorbygning på YouTube. Mine er den brune bygning i midten - se den her.

Alle togene blev stoppet på fredag, og millioner sov enten på gulvet i deres kontorer eller var klar til en lang gåtur hjem. De fleste af telefonens mobilnetværk var nede, og betalingstelefoner blev en primær form for kommunikation med lange linjer ved hver. Når noget som dette sker, er det første, du vil gøre, at tale med din familie og sikre dem, at alle har det godt. Jeg kunne ikke nå min familie i flere timer, da telefonopkald, mails og SMS'er ikke kunne komme igennem. Endelig efter ca. 7 timer fik jeg en besked fra Facebook om, at min kone havde efterladt en besked på min e-mail. Det er interessant, at det, der var fremherskende fra en kommunikationsplatform, var Facebook , Twitter.

Efter flere timers gåtur fandt jeg en åben Starbucks og stoppede for at blive varm og tage en kort hvile. Jeg blev taget tilbage af denne smukke unge pige, der stille sad i sin kimono. Det var tydeligt, at hun havde et andet sæt planer for dagen, men jeg var imponeret over den nåde, hvor hun havde at gøre med situationen. Jeg ville se så mange flere eksempler på dette i de kommende dage.

Da jeg voksede op i USA, tog jeg for givet at vide, hvordan jeg skulle komme rundt, da jeg gik eller cyklede meget som barn. Jeg er løber og har trænet i flere maratonløb, så jeg ved, hvordan man kommer over Tokyo til fods. Jeg tænkte aldrig på, at mange japanere tager toget og ikke rigtig ved, hvordan man kommer rundt i byen til fods. Politistationer bliver hurtigt stedet at gå til, hvordan man kommer hjem.

og efter mere end 3 timer fandt jeg den lille gade, der fører op til mit hus.

Lørdag morgen forsøgte jeg at samle, hvilke forsyninger jeg kunne. Gas blev allerede rationeret til 20 liter eller ca. 5 gallon.

Brødbutikker over hele Japan solgte - der var en bekymring over tilgængeligheden af ​​mad generelt. Dette er i højere grad blevet spillet i pressen, men det har ikke været let at finde brød.

Søndag ser det ud til at vende tilbage til det normale, men folk holdt meget tæt på nyhederne.

Brødbutikker er fortsat udsolgt.

Legetøjsbutikker er tomme ... Tokyo virker generelt surrealistisk med sine mangler på mennesker.

Regeringen annoncerede rullende blackouts og tog, der kører med meget begrænset kapacitet, hvilket forårsager store køer.

Starbucks fortsætter med at fungere, men ved stearinlys for at spare strøm.

Den første ting, jeg gjorde, da jeg kom til mit kontor, var at pakke mit jordskælvssæt om. Klokken 10 ramte endnu et jordskælv i Ibaraki, som var omkring styrke 02. Ingen skader, men det var nervøs efter kun at have været på kontoret i en time. Et par virksomheder lukkede, da personalet blev synligt rystet.

Familier og studerende begynder at samles uden for togstationer for at indsamle donationer til dem, der er ramt af jordskælvet.

Togene forbliver ekstremt overfyldte.

News Crews er ude over Tokyo og fanger historierne.

Da efterskælv fortsætter med at rocke Tokyo, og frygt fortsætter med at vokse med den nukleare situation i Fukushima, er der en dyster stemning i Tokyo. Der spredes en masse forvirring og misinformation. Tankstationen ved siden af ​​mit hus gik fra rationering lørdag og søndag til lukket for dagen mandag til simpelthen ”Udsolgt”.

Toglinjer fortsætter med at være anstrengt.

Yodobashi kamerastativ er helt tomt. Det er her, folk prøver de nyeste mobiltelefoner.

Ligesom Shinjuku Station, der får cirka 6 gange den daglige trafik som NYCs Penn Station.

Tankstationer forbliver lukkede.

Shibuya Crossing kaldet 'Verdens travleste passage' med skarer på op til 3,000 mennesker, der krydser ved en enkelt lysændring, er relativt tom og i mørke.

Avisoverskrifter er fyldt med historier om situationen i Fukushima.

En ældre mand kiggede stille ud af vinduet under vores fælles 10 minutters rejse sammen.

Med al frygt og usikkerhed er det let at blive fanget i det. Det jeg har været mere imponeret over er, hvordan japanerne har håndteret denne situation. Da jeg skiftede tog, fangede mit øje denne smukke unge kvinde, som med yndefuldhed fandt vej over stationen med sin mor på vej til en gradueringsceremoni. Det var interessant at tænke over, hvordan hun håndterede denne situation som om at sige "DETTE stopper ikke ved eksamen." Jeg tænkte på hende, mens jeg kørte mit næste tog lidt og fik derefter en tweet fra nogen, der fik mig til at smile. ”De fleste japanere i Tokyo går rundt i deres daglige liv. Stille, men rolig. Dette land har kugler af stål. ” Der er meget at sige om, hvordan japanerne opfører sig gennem denne situation.

Der er mange mennesker, der yder støtteord og bønner til Japan. Jeg tror, ​​at vi som et globalt samfund alle har et ansvar for at hjælpe også økonomisk. Der er mange organisationer, der tilbyder nødhjælp, men mit personlige valg er Røde Kors. Hvis du vil hjælpe, kan du donere her.

Dave Powell er fotograf og blogger med base i Tokyo, Japan. Han skriver daglige fotografiblog - Shoot Tokyo. Du kan følge ham på Twitter @ShootTokyo. De fleste af billederne ovenfor blev skudt med hans Leica M9 og en Noctilux 50 mm f / 0.95 linse ved 95, ISO 160 og forskellige lukkertider.